Fotoalbum

Grillpladsen - det bedste opholdssted når solen bager og på en lun sommeraften. Men også når det smådrypper, da de store træer gør det muligt at sidde i læ.

Et vue over en del af baghaven. Og her er whiskeytønden som foreløbig er den eneste "sø" i haven. Bagved kan gunneraen skimtes, der i år for første gang har en del blomsterstande. Derudover kan der bl.a. ses hosta og heuchera.

Bålpladsen fra en anden vinkel.

Den gamle gruekedel hvori der gror hvid hestehov.Hvid hestehov har lyse gullig-grønne blomster, rundlige, tandede blade som er noget mindre, 15-20 cm brede, end hos Rød Hestehov. Hvis hestehov vokser, hvor den er forvildet i naturen, i fugtig bund i løvskov. Hestehov tåler ret meget skygge. Og den hvide hestehov breder sig ikke så meget som den røde.Hestehov har en stor værdi som biplante, blandt andet fordi de blomstrer i det tidlige forår hvor der er få nektarkilder.

Et bed anlagt op af vores gamle æbletræ i 2006. Op af æbletræet er der sat klematis og roser. Som bunddække hostaer og bregner og andet.

Indgangspartiet til skyggedelen. To parallelle bede, som blev tilplantet spejlvendt. Men nogle af planterne er flyttet eller gået til og nye kommet til. Så de er ikke så "ens" længere.

Her har vi så vores "havehjælp" der altid følger os rundt i haven. Hans hjælp er dog ikke ret påskønnet, da den består i at grave store huller samt engang imellem at hjælpe med at grave det op, der lige er plantet, samt at tisse på planter og hvad dermed følger.

Rhododendron købt i Aldi Lee's Dark purple og en hosta Kisuji i krukke.

Bregner på diget. Samt vores kvasdynge, der bruges, når der er gang i bålstedet, men som også fungerer som vintehi for havens pindsvin.

Bedet omkring æbletræet og bedet ved siden her. Endnu engang en del hostaer, samt en anden af planterne der også samles på i haven, nemlig geranier. De er dog afblomstrede nu her d. 1. sep. 2007. En del af trives i delvis skygge, og kan blive ret voldsomme, men fantastisk flotte når de blomstrer.

Et vue ud over haven fra vores siddeplads ved stensætningen.

Der er rigtig mange frøer i baghaven, i forskellige størrelser. Det er dog ikke altid så nemt for at komme op fra grillstedet, hvorfor de ind imellem må hjælpes op, ellers står der normalt en krukke til hjælp.

Det er sommer og der er gang i grillen. Grillpladsen nydes af både dyr og mennesker. Og selv om man er ved at være stor og voksen og følsom, kan man da godt spise grillede skumfiduser imellem et par mariekiks.

Da baghaven ligger op til et kommunalt område sker det også, at vi får besøg af dyr, vi er knap så glade for. Det tog i hvert fald lang tid at få has på denne fyr. Det imponerende hvor meget energi de har disse småfyre.

Op af det lille æbletræ er plantet klatreroser og klematis.

Hængestolen i træet er et sikkert hit hos alle børn.

Nov. 2005 Okay billedet er ikke helt nyt, men det viser vist tydeligt at der er mange store træer i baghaven og der er nok af fjerne på stier og gange.Bladene i bedene får lov til at ligge, og en del smides derop efter en tur i løvsugeren, da de alligevel forsvinder hurtig og giver næring til næste års planter. Vi elsker vores baghave om sommeren med al dens skygge og læ, selv i regnvejr kan man sidde her. Men her i november er træernes løv lidt til overs. Nu har vi så investeret i en benzindrevet løvsuger!!!

Ja det er svært at huske, men dec 2005.

Vi har masser af krukker i haven. Heri står mange hosta. De er rigtig flotte i krukker. Man skal blot huske at omplante dem jævnligt, da de danner et kæmpe rodnet.

Der er stor forskel på årstiderne i haven. I det tidlige forår hvor der endnu ikke er blade på træerne er der ret lyst.

Købt som Gunnera manicata der stammer fra det sydlige Brasilien. Den kan blive op 3 m høj. Men det er dog nok en Gunnera tinctoria, den bliver op til 1,5m høj. Man skulle kunne se forskel ved at 'tornene' på bladstænglerne på manicata er røde og åp tinctoria grønne, og på denne plante er de grønne. Det kræver dog at man vander den temmelig meget og nok også stiller den et lidt lysere sted end den er her i haven. Den skal vinterdækkes, vi plejer at dække den med dens egne blade om vinteren, og derefter noget der holder det på plads. Men det skal tages i betragtning at de sidste par vintre har været ret milde, så i hård frost bør man nok lægge noget ekstra på.

Den gør ikke meget væsen ud af sig denne planter. Men selv om blomsterne er små, så er de rigtig specielle. Ligeledes plantens navn - TUDSLILJE eller Tricyrtis hirta 'variegata'

Tudselilje

Tudselilje

Den står lidt gemt under bregnen, men er også en god plante i skyggen.Ophiopogon planiscapus var. nigrescens - Sort Slangeskæg Den har tidligere stået i solen, men der trives den absolut ikke. Den breder sig ret langsomt, og står pænt året rundt.

Helleborus - Juleroser er selvfølgelig en uundværlig plante i enhver have der er præget af skygge. Den er en af de første planter der blomstrer. Dette er fra marts 2005. Her er starten på B.S. Ingemanns ufuldendte historie:"Julerosen" I de strengeste vintermåneder kan man se den såkaldte julerose i vore haver: Det er den store, hvide helleborus, som vor almue har givet dette smukke navn. Blomsten er i sin form, med sine fem blade og sine mangfoldige støvtråde, ikke ulig den vilde hybenrose i vore skove, men den er hvid, som den sne, den ofte halvt udfoldet, står i skjul under og som den så yndigt dukker frem af, så snart det øverste snelag smelter. Julerosen er en plante uden bark og torne; dens blade er grønne hele vinteren, når hybenrosen kun har beholdt tornegrenene og sine højrøde bær.

En detalje fra skyggen.

Endnu en detalje og endnu engang har fotografen glemt at kigge efter sin skygge...

Bergenia -Kæmpestenbræk - nok en plante der er rigtig god i skyggen. Den kan trives i endog meget lidt lys. Og så har den jo nogle fantastiske efterårs- og forårsfarver. Derudover nogle flotte blomster.

Krybende læbeløs. God bunddækkeplante i skyggen. Breder sig ret kraftigt.

Her er nogle seje planter. De har overlevet årtiers negligering og kommer alligevel troligt. Foråret er pragtfuldt, imens der endnu er lyst under træerne.

Primula og småhjerte som er i baggrunden er også gode planter i skyggen i foråret. Men husk primula er rigtig snegleguf....

Ligularia - god i skyggen - men skal helst stå ret fugtigt.

Urskov eller ....her er blomsterne under mammuten (gunnera)

Podophyllum hexandrum - desværre ikke det bedste billede, da de er ved at være færdige for i år (sep 2007) I foråret er bladene mørkbrogede og midt på sommeren er der en rød ægformet frugt på planten. Gror godt i skygge. Stammer fra bjergslugter og skove i vest Himalaya.

Brunnera macrophylla 'Jack Frost' Kærmindesøster. God plante i halvskygge. Den har dog været ret langsom til at komme i gang.

Hvid høstanemone som står i den ret skyggefulde del af haven. Jeg havde egentlig opgivet den. Den er plantet for 3 år siden, men først i år er der blevet så meget af den, at den også har blomstret, så den skulle måske graves op og flyttes til et noget lysere sted.

Kirengeshoma Palmata Månestråle En ret morsom blomst, kronbladene er temmelig tykke og det næsten som et stykke skumgummi at røre ved. Man kan desværre ikke se den udfoldet. Men det kommer forhåbentlig.

Guldnælde Lamiastrum galeobdolon 'Hermans pride' fin bunddækkeplante. Lyser op med de brogede blade. Breder sig moderat. Blomsterne er gule.

Lamium maculatum 'Beacon Silver' mørksrosa blomster. Breder sig temmelig meget. Men gror fint selv hvor der er temmelig meget skygge. Den har bredt sig ind under hostaerne.

Disporum sessile 'variegatum' Japanese fairy Bell. Hårdfør zone 4-9. Står stadig i krukke, da jeg ikke kan bestemme mig til hvor den skal stå. Da den skulle være ret invasiv.

Imperata cylindrica ‘Red Baron’ Japansk blodgræs. Flot rød græs der bliver mere rød i løbet af året. Gror meg langsom.

Forskellige Heuchera Skal helst have noget sol. De mørke gror fint her i haven. Men de "vissent" udseende mht. farve er altså ikke noget der vil noget. De fleste af dem vi har sat er gået til.

Bronzeblad Rodgersia pinnata En ret stor plante der fylder godt i bedet. Den skal helst stå lidt fugtigt. Når den kommer frem i foråret er bladene flotte bronzefarvede i løbet af sommeren bliver de mere grønne. Men her i efteråret er de også ret flotte. Gror bedst i skygge/halvskygge i dybmuldet, næringsrig jord. Blomstrer i juni-august. Bliver ca. 50 cm høje.

Bronzeblad rodgersia podophylla Bladplante med kastanjelignede blade. Der er bronzefarvede når de folder sig ud og som senere bliver grønne. De kommer frem ret sent i foråret. Breder sig moderat med sideskud. Gror bedst i skygge/halvskygge i dybmuldet, næringsrig jord. Cremefarvedeblomster i juli-august.

Her i skyggen gror denne geranie rigtig godt. Jeg er ikke sikker på hvilken det er. Muligvis Johsons blue. Men den gror som "ukrudt" og skal begrænses lidt.

Skjoldblad hjemhørende fra Californien til Oregon og Utah 35-60 cm høj. Skjoldblad, Darmera peltata (Syn. Peltiphyllum peltatum) har blomsterne siddende i en hvælvet skærm på et langt bladløst, håret blomsterskaft, som fremkommer før løvbladene. Skjoldblad blomstrer i april maj og bladene begynder at komme frem i maj. Skjoldblad er en plante til fugtig jord, kan ikke tåle tørke! Planten tåler sol og halvskygge. Skjoldblad formeres ved deling af den vandrette jordstængel i foråret, eller fra frø. Skjoldblad har nogle fantastisk flotte blomster og nogle imponerende store bladplader på lange stilke. De runde blade kan blive 30-40 cm i diameter og blomsterstilkene kan blive over en meter lange. Skjoldblad er et godt valg til bredden af søer og vandløb, på steder som gerne må ligge lidt i skygge. zone 5-9 Desværre har jeg ikke set den blomstre her i haven. Muligvis er problemet sen frost.

Saxifraga cortusifolia var. fortunei. Blomster et stykke inde i oktober med fine sarte hvide blomster, der ligner småbitte stjerneskud. De ligner stjerneskud fordi de nederste af kronbladene er op til en cm længere end de andre, som var de halen på et stjerneskud. Blomsterstandene sidder på 20-25 cm lange stængler. Bladene er mørkgrønne med rød underside. Den klarer sig bedst hvis den står lidt beskyttet i læ, og så vil den blomstre rigtig længe. Planten skal helst stå i surbundsjord, og er velegnet i forgrunden i bedet. Den er nem at dele, men det skal helst ske i foråret. Snegle spiser den ikke!!

Høgeurt Det er måske ikke så nemt at se det her, men bladene er faktisk flot camouflagefavede. Blomsten er ikke noget at skrive om, men man kan jo bare hive den af og så slipper man for at den sætter frø. Den vil nemlig gerne selvså sig. Den er dog meget nem at kende når den dukker op rundt omkring.

Det tidlige forår: Kejserkronerne Fritillaria imperialis står i blomst. Løgene lugter bestemt ikke godt, men da blomsten ser så godt ud kan man nok leve med det. Den kommer op af jorden i april og vokser hurtigt til. Og visner ned igen i maj. Men den er fantastisk så længe den er der.Og mærkelig nok er den i familie med de sarte vibeæg. Som man bør have i sin have ved forårstide. I øvrigt vil liljebillen gerne spise af kejserkronens blade. De kan dog holdes nede da den jo er her meget tidligt på året. Ved siden af blomstrer mahoniaen med gule blomster. Den bør dækkes til om vinteren. Hvilket vi ikke har gjort og det bevirker også at den ser frygtelig ud i det tidlige forår. Men i år skal vi nok dække den til. Så den ikke visner helt ned..Den kommer heldigvis til at se grøn og godt ud i løbet af sommeren.

Italiensk ingefær. En af de få planter der kan stå i skyggeområder hvor næsten ingen andre vil.Italiensk ingefær, Arum italicum, har flotte hvidmarmorede blade, som kommer frem i november måned og står flotte vinteren igennem.

Pulmonaria/lungeurt findes i mange varianter fra grøn til prikket til næsten hvid. Blomsterne kan være hvide, lyerøde og lyseblå. De lyser godt op i skyggen med deres hvide prikker. Og breder sig meget villigt! Bladene er grove og hårede.

De fleste fliser i haven har vi fået, fordi andre ikke kunne bruge dem mere. Det har vi været glade for. Fliserne havde i samme øjeblik, de blev det look, der betød at det så ud som om de havde lagt der i hundred år. Nu ved jeg godt de fleste vil sige, hvorfor fjerner de dog ikke mosset, som man kan læse i diverse magasiner at det nu er tiden til at gøre med diverse midler. Men hvorfor egentlig ? Det ser da smukt ud og med bare tæer er det skønt at gå på.

Det er ikke alt man kan plante sig til, noget kommer bare helt af sig selv. Træstubben er resterne af pæretræet der faldt i decemberstormen i 1999. Nu kan man glæde sig over det liv den giver til andet.

Hvid hestehov blomstrer. Blomsterne kommer altid før bladenes frembrud.Hvid hestehov har lyse gullig-grønne blomster, rundlige, tandede blade som er noget mindre, 15-20 cm brede, end hos Rød Hestehov. Hvis hestehov vokser, hvor den er forvildet i naturen, i fugtig bund i løvskov. Hestehov tåler ret meget skygge. Og den hvide hestehov breder sig ikke så meget som den røde.Hestehov har en stor værdi som biplante, blandt andet fordi de blomstrer i det tidlige forår hvor der er få nektarkilder.

Under det lille æbletræ.

Kejserkrone hører foråret til i skyggehaven

Der er en del forskellige primula i skyggen her i foråret. Og de gror godt. Denne skønne blå kugleprimula lyser godt op i skyggen

3. maj 2008 En af de "sorte"pletter" i haven. Stenbedet i baghaven med den fine trappe, hvor det er rigtig svært at få noget til at gro bortset fra vinca og efeu. Men det må jo på et eller tidspunkt blive denne plads' tur til at blive et frodigt hjørne. Problemet er lidt at Baloo synes at det er det allerbedste sted i haven at sidde for herfra kan holde øje med tre naboer på en gang. Så hvis han havde været Bamse ville det nok være hans allerhemmeligste sted.

3. maj 2008. En dejlig solskinsdag hvor der skal grilles. De sekskantede fliser er en "arv" fra min far. Jeg kan stadig huske da han gik og støbte dem hjemme i garagen til indkørslen. Og imens de tørrede og vi unger gik og kiggede på dem kom naboens MisPiv forbi og gik en tur på dem alle med flotte poteaftryk i en del af fliserne. Vi unger synes det så flot ud, men det gjorde far overhovedet ikke.

4.maj 2008 Forår i baghaven er dejlig. Her er stadig lys og alle de flotte nye forårsplanter lyser op. Bemærk lige farvesammensætningen, det synes jeg selv er lykkedes ret godt.

9. maj 2008 Løjtnantshjerte - Dicentra spectabilis Dette er en plante alle bør have i en skyggehave. Den står fantastisk længe og blomstrer. Den gør måske ikke så meget væsen af sig. Men når man studerer dens fine blomster må man overgive sig. Det er jo de fineste små hjerter. Den er en af de tidligste forårsbebudere. Ret tidligt kan man se stænglerne oppe af jorden. Og man kan hurtigt glæde sig over det fine løv og de buede stængler.På hver blomsterstængel hænger der op til 10 små rød-hvide hjerteformede blomster hver et par centimeter store. Blomsterne hænger her på række med omtrent lige stor afstand mellem sig og ser så fine og skrøbelige ud. Men den kræver noget plads, da den hurtigt kommer til at fylde godt. OG man skal tænke lidt over hvor man sætter den, da den visner ned sidst på sommeren og kan give et pænt hul i bedet. Den er en rigtig cottage garden plante. Man siger at planten kan bringe kærlighed, og vise, om man har held i kærlighed eller ej. Hvis man presser saften ud af en af blomsterne og saften rød, har man held i kærlighed, er den hvid har man det ikke. Løjtnantshjerte findes også i en ren hvid form, som man har brugt mod kærlighedssorger.

Allium er altid en pryd for øjet og de kommer fint hvert år her i skyggen. maj 2008

Et kig over baghaven anno 2009

Den bagerste del af haven ligger det for det meste af tiden i skygge eller delvis skygge. I dette område har vi et vores bedste opholdsteder i haven, nemlig en nedgravet bålplads/grillplads. Planterne i dette område er en masse forskellige hostaer og bregner. Derudover er der en nu efterhånden fyldig gunnera. Der er enkelte rhododendron, men erfaringen viser at dette område lige er på kanten til hvad de bryder sig om mht. skygge. Og vi har undervejs flyttet er del af dem længere op i den mere solrige del af haven. Vi har også erfaret at rhododendron godt kan klare en ret hård beskæring, når vi har flyttet dem.

Du kan se flere planter under næste pkt. i menuen.

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •