Fotoalbum

Når man køber planter, vil man engang imellem komme ud for, at man har fået noget andet, end det man troede, man købte. 
Man opdager det som regel først et årstid eller mere efter købet, og sommetider har man måske også fået noget, der er "bedre" end det "købte". Vores nabo har et flot bed med de mørkerøde Barkarole, det er meget fint, de ønsker nemlig de mørkeste røde roser. Men Barkarole er på den lokale planteskole købt som Ingrid Bergman. Naboen har også et bed med The Fairy, som de udvidede med flere The Fairy, der blev købt i Bilka, disse nu "store og storblomstrede The Fairy", ligner i høj grad Bonica 82.
Vi har et andet sted på denne hjemmeside fortalt om vore Aldi & Bilka roser, men vi har andre tilsvarende erfaringer.
I efteråret 2005 købte vi i Bilka bl.a. de tre Renaissance roser, Clair, Ghita og Prinsesse Alexandra, der blev plantet sammen i en stor beholder. Efter at have besøgt talrige rosenhaver, er vi ikke i tvivl om, at Alexandra er blevet forbyttet.
Ved samme lejlighed købte vi vore tre første engelske roser, de blev plantet i en tilsvarende beholder. St. Cecilia, Charles Austin og Jayne Austin, den sidstnævnte har imponeret os dybt med en fantastisk grokraft, blomsterflor og duft, faktisk så meget, at man kun ser Jayne i krukken. Det har så betydet, at vi i foråret 2007 har købt 3 mere + helsøsteren Evelyn, der så skulle dele en stor krukke med søsteren Jayne. Jayne Austin har vi set billeder af i mange bøger, hvor vores Jayne ikke havde det svagt rosa skær, vi så på nogle af dem i bøgerne.
I sommerferien var jeg igen på besøg i Rosenhaven i Valbyparken, her stod Jayne næsten ved siden af The Pilgrim. Jayne Austin havde en flot gul-abrikos farve, men vores Jayne stod med den kendte farve, blomst og duft, ved siden af og hed The Pilgrim. De øvrige Jayne Austin vi har købt i Bilka, har også været The Pilgrim. 

klik på billederne, se dem i stor størrelse og se samtidig teksten