Digitalis - ukrudt eller toårsplante..
Den er bare så flot, den kræver meget lidt. Her står den nærmest i ren sand. Alligevel blomstrer den smukt. Nogle vil nok kalde den ukrudt, men her i haven får den lov til at stå, der hvor det passer os. Som sagt er den meget nem, den kræver bare at man rykker den op hvor man ikke gider at have den, samt klipper frøstandene af hurtigt efter afblomstring.
Digitalis og humlebier har et helt specielt forhold. De eneste insekter der kan bestøve Digitalis er nemlig humlebierne. Disse store insekter er nemlig de eneste der er stærke og brede nok til at kravle op i de stejle blomster. Nogle gange ser man fluer og honningbier forsøge, men uden held. Uden humlebierne ville Digitalis ikke kunne frøformerer sig.
De fine fregner der findes nederst på Digitalis blomsten, er landingsmærker planten har skabt så humlebien kan se at det er her den skal lande.
Humlebier kan huske, og hvor der er Digitalis vil humlebierne altid komme tilbage efter nektar, så længe der er blomster på planten. Digitalis/fingerbøl, hvis tørrede blade tidl. blev brugt som lægemidlet digitalis til behandling af hjertesygdomme.
Hele planten er giftig.
Seneste kommentarer
Hosta fortunei -France, Wide Brim, de har hvide kanter på bladene og har hvide blomster.Fire and Ice hvide blade med grøn kant har også hvide blomster. mvh Susanne
Jeg søger efter en hosta, som har hvid-grønne blade og hvide blomster (til et hvidt bed). Findes det overhovedet?
På forhånd tak.
Hvad går dit foredrag om roser ud på? Hilsen Helene Dreyer, Det danske Rosemselskab.
En klatrerose med få torne er Flammentanz. Og Lykkefund har ingen torne. Og de er begge supersunde og meget hårføre. mvh KTMathiasen