Fotoalbum
Hvis man har set på mange af siderne her, kan det nok ikke have undgået det kritiske blik, at vi også elsker krukker. Og med dem gør man sig jo også nogle erfaringer.
Der er forskellige typer af materialer til disse. En overgang var der massevis af zinkkrukker at få. Vi må desværre sande, at disse ikke er særlig gode til planterne. Når planterne har stået i disse et års tid er planterne ofte ved at afgå ved døden. Men bliver de omplantet til en lerkrukke eller en plasticspand overlever de. Det har drejet sig om fuchsia, roser og Rhododendron. En af de få planter, vi kan få til overleve flere sæsoner i disse zinkkrukker er hosta. Men zinkkrukker er giftige for planterne fordi de udskiller zink i jorden i forbindelse med vand (pH under 7, og dermed sur). Zink er en mikroorganisme som planterne bruger, men krukkerne udskiller for meget og derfor dør planterne i disse krukker, hvis ikke man sørger for at behandle potterne indvendig med et vandtæt dæklag. Man skal i øvrigt altid tjekke om der er huller i zinkpotterne, eller sørge for at få boret nogle, så der er dræn nok i dem. (se under zinkpotter billede)
Lerkrukkerne - her er det vigtigt at tjekke, at de er frostsikre. Og mange af de uglaserede, som er beskrevet som frostsikre, har vi haft dårlige erfaringer med. De er mere skrøbelige og porøse. Og adskillige købt i dyre domme er gået til. Hvorimod ingen af de glaserede er gået til på grund af vejrliget.
Ellers er der jo også plastic potter. De er ikke særlig kønne, men de har den fordel at de ikke vejer så meget. Til de største planter har vi købt nogle murerbaljer og plantet i. De passer fint ned i en whiskeytønde.
Og så kan det anbefales at købe en rigtig god sækkevogn til flytte krukkerne rundt med. Som vores læge sagde det, kun en tåbe frygter ikke haven.
Når man køber en krukke, er det en god ting, at den er bred foroven. Det kan være afsinding svært at få planter ud at disse, der er smalle foroven, når der skal omplantes.
Når jeg planter i krukker, lægger jeg altid et stykke belægningsdug i bunden. Det forhinder insekter i at komme op fra bunden f.eks. myrer. Dernæst lecakugler eller gamle korkpropprer til at dræne krukken. Og igen et stykke belægningsdug inden der fyldes jord i. Det gør at man ikke får alle kuglerne blandet med jorden og det bliver nemmere at omplante.
Krukkerne i haven står ude året rundt. De eneste planter vi tager ind er fuchsia og den ægte laurbær. Selvom den faktisk overvintrede ude i år ved et uheld, men den overlevede.De øvrige bliver stående, som de plejer.
Det er vigtigt at man altid er opmærksom at der er vand nok i krukkerne. Selvom det har regnet en del, er det altså ikke sikkert at krukkerne har fået hvad de har behov for. SÅ HUSK AT VANDE.
April 2010 - Uh ha, så kan vi lære det kan vi. Planter i krukker har bestemt ikke godt af lang tids frost. Og ja, der er mange roser der er døde, og hvad der ellers er gået til af bregner og hosta vides endnu ikke.
Men vi har fået beriget haven med en statue. Og endnu en er på vej.
Seneste kommentarer
Hosta fortunei -France, Wide Brim, de har hvide kanter på bladene og har hvide blomster.Fire and Ice hvide blade med grøn kant har også hvide blomster. mvh Susanne
Jeg søger efter en hosta, som har hvid-grønne blade og hvide blomster (til et hvidt bed). Findes det overhovedet?
På forhånd tak.
Hvad går dit foredrag om roser ud på? Hilsen Helene Dreyer, Det danske Rosemselskab.
En klatrerose med få torne er Flammentanz. Og Lykkefund har ingen torne. Og de er begge supersunde og meget hårføre. mvh KTMathiasen