Fotoalbum

American Pillar 17-06-2007. Forædlet af Dr. W. Van Fleet i 1902. En af vore "monster roser", plantet i foråret 2006. Sommeren 2007 har den et vingefang på mere end ti meter. De lange skud er flettet ind i vor stakit. Voldsom grokraft! Læs mere ved næste billede!

American Pillar, 17-06-2007. En Wichuraiana hybrid. Te hybriden Red Letter Day krydset med hybrid af Rosa Wichuraiana & Rosa Setigera (Prærierosen). Blomster karmosinrøde med et hvidt øje og tydelige gule støvknapper. Enkle med kun 5 kronblade. Blomstrer i store klaser, der kan have mellem 40 og 100 blomster. Har svag til ingen duft. Danner masser af hyben. Blomstrer normalt 3 til 5 uger i juli og august. En meget imponerende rose, der kan dække stakitter, vægge, buer, pergolaer, høje stolper, tage m.m. Se næste!

American Pillar med klematis. Rammes ofte af meldug på blomsterbund og stilk. Er iøvrigt sund, frodig, sejlivet og robust. Gruppen har sit navn efter den tyske botaniker Max Ernst Wichura, der fandt arten "Rosa Wichuraiana" i Japan i 1861. Det var i starten hovedsaligt amerikanske forædlere der anvendte rosen i avlsarbejdet. Wichuraiana roser benævnes ofte rankeroser. Rosa Wichuraiana har også givet rosenblod til mange bunddækkende buskroser.

American Pillar. Taget 22. sep. 2007. Næsten 2 måned efter at blomstringen var slut.

Flammentanz, Kordes 1955. Kordesiirose, der har sin oprindelse i Rosa Rugosa & Rosa Wichuraiana hybriden Max Graf. I 1941 fremavlede Wilhelm Kordes to frøplanter, efter den "sterile" Max Graf, den ene overlevede og fik navnet Rosa Kordesii. Rosa Kordesii & en hybrid af Rosa Rubiginosa (Æblerosen) er forældrene til Flammentanz. Rosa Kordesii den fælles baggrund for den store gruppe af Kordessiroser, forædlet af Kordes, der er meget udbredte i Danmark. Læs mere ved næste billede!

Flammentanz. 7-10 cm store, fyldte røde blomster, med svag duft. Klaser med mange blomster. Meget sund, meget hårdfør, frodig og robust. Kan nemt dække en bue i et mægtigt rødt flor. Danner hyben. Blomstrer normalt 3-5 uger i juni og juli. Er svagt remonterende, andet flor er på godt 10-15% af første flor. Vi har plantet fire eksemplarer.

Veilchenblau.(Rhapsodi In Blue forrest). Schmidt, Tyskland 1909. Forældre Crimson Rambler & Erinnerung an Brod. Betyragtes som en Rosa Multiflora hybrid. Rosa Multiflora kaldes også japansk klatrerose. Denne art blev opdaget i Japan af den svenske botaniker Carl Peter Thunberg, og beskrevet af ham i Flora Japonica fra 1784. Den første af slægten, der kom til Europa skulle være Carnea i 1804. Moschata gruppen og de

Veilchenblau. En anden "monsterrose"! Blomsterne sidder i store klaser. 3-5 cm, halvfyldte, purpurfarvede, senere mod det karminrøde med en grålig tone. Er svagtduftende med en sødlig snert. Blomstrer normalt 3 til 5 uger i juli og august. Meget kraftigt voksende, meget sund og frodig. Ville danne en mægtig stor og flot busk, hvis den ikke blev bundet til stakittet. Plantet foråret 2006 og viste med det samme en voldsom grokraft! Tager ofte skade af forårsfrost. Vinteren 2010/11 var hård ved den.

Lykkefund, forædlet af Aksel Olsen, stifteren af Botanisk Have i Kolding, i 1930. Frøplante af Rosa Helenae, pollen menes at være fra Zephirine Drouhin, en Bourbon Rose. Arten Rosa Helenae er vildtvoksende i det centrale Kina, og er introduceret i Europa i 1907. En "monsterrose", der nærmest kan udvikle sig til et træ! Se næste billede!

Lykkefund plantet i efteråret 2005. 4-5 cm, creme hvide, halvfyldte, samlet i store klaser med 20 til mere end 80 blomster. Fin duft. Blomstrer 3 til 5 uger i juni og juli, danner derefter kun få hyben. Meget sund, hårdfør og frodig. Som Zephirine Drouhin nærmest tornløs.

Mme Alfred Carriere, Schwartz 1879. Noisette rose, der anvendes som klatrerose. Hvid til rosahvid, 6-9 cm, god stærk duft. Blomstrer tidligt og indtil frosten kommer. Plantet ved stakit mod øst, foråret 2006. Har efter 1½ år nået en højde på 200 cm. Sund og frodig plante. Der endnu ikke har givet, de voldsomme flor vi har set på billeder!

New Dawn. I MIN PERSONLIGE TOP 3. Verdens bedste klatrerose? En mutation/sport af wichuraiana hybriden, Dr W. van Fleet, der faktisk er 75% terose/tehybrid! 33% af generne stammer fra den første gule terose, der kom til England, Parks Yellow Tea-scented China. Denne betragtes som en af de væsentligste stamfædre til de moderne roser. Året var 1824. Blev i 1997 som den niende rose kåret til World Rose Hall of Fame winners. Læs videre ved næste rose!

I 1926 opdagede man en sent blomstrende gren på en Dr. W. van Fleet. Dette fandt sted på Summerset Rose Nursery, de opformerede grenen og fra 1930 blev den nye sort solgt som New Dawn. Den var samtidig verdens første patenterede rose. Den er i modsætning til moderplanten remonterende og har en svagere vækst. New Dawn er en af de flittigst benyttede roser i forædlingsarbejdet. Desuden har mange, bl.a. David Austin med de engelske roser, flittigt benyttet New Dawn blod i rosenforædlingen. Læs næste!

New Dawn. 6-8 cm, rosa med dejlig, frisk og middelstærk æbleduft. Fyldte blomster, der i sommervarmen har meget kort holdbarhed. Dette kan man nemt leve med pga. af den voldsomme og vedvarende blomstring. De enkelte klaser bærer imellem 3 til 20 blomster. Blomstrer fra juni til der har været hård frost. Holbarheden er rigtig god om efteråret. Sund og meget hårdfør. Frodig, uden at være så voldsom i væksten, som de engangsblomstrende klatreroser. To stk. plantet i 2005 vokser op på de udvendige sider af en rosenbue. To andre plantet i foråret 2006 er godt på vej op i det gamle æbletræ i baghaven. En femte står nu på tredje år, i en 20 l spand og venter på den rette placering. Rosen placeret ved den nordlige del af buen havde et par grene med lidt meldug i eftersommeren.

Awakening. Sport af New Dawn, fra Blatna Nurseries i Tjekiet. På markedet fra 1935. Denne dobbelt fyldte sport, var nær blevet glemt, hvis det ikke havde været for den engelske rosenekspert og forædler Peter Beales, der i 1990 fandt den i Tjekoslovakiet, og derfra bragte den hjem og på det øvrige marked. Probuzini som denne sport oprindeligt blev navngivet, har på alle måder de samme egenskaber som sit ophav. Vi skulle have haft to placeret på de indvendige sider af New Dawn buerne, men den ene har desværre "mistaken idendity"!

Thats Jazz 1999 - alias Isabel Renaissance 1994. Den samme rose, der pga den kraftige vækst også kunne anvendes som klatrerose. Forældre er en unavngiven frøplante af buketrosen Egeskov og den meget mørkerøde tehybrid Norita. Norita er efter Charles Mallerin, der også er den ene af forældrene til Papa Mailland. Blomsten er mørkerød 8-12 cm, tætfyldt, med god mellemstærk rosenduft. Blomstrer flittigt til langt hen på efteråret og får flere gode flor. Tåler regn bedre end gennemsnittet. Planten er grokraftig, har god forgrening, virker sund og hårdfør. Plantet ved stolpe til pergula, august 2005 og er idag 2,5m høj. På den anden side af stolpen er der plantet en Flammentanz. Vores eksemplar er købt som Thats Jazz!

Thats Jazz & Flammentanz ved stolpe. Jazz var ikke særlig glad for påske frosten i 2008, alle spidserne skulle beskæres på ny, mellem 15 og 50 cm. Flammentanz var uberørt. Nattefrosten var nede på 7-8 minusgrader, da den var værst. Vinteren 9/10 var hård ved den. Vinteren 10/11 tog livet af den.

Rosenholm.

Rosenholm.

Parade - vor ældste rose.

Parade.

Parade.

Bournonville. Poulsen 2000. Plantet ved stolpe 2005. Meget lav "klatrerose", der giver masser af blomster. Gik til vinteren 2010/11.

Bournonville.

Nordina sommer 2008. Poulsen 2000. Plantet august 2005. Meget lav "klatrerose", der giver mange blomster. Sund. Gik til vinteren 2010/11.

Nordina december 2007.

Rosarium Uetersen.

Rosarium Uetersen.

Too Hot to Handle.

Rosarium Uetersen & Too Hot to Handle.

Coral Dawn.

Eden Rose 88, Pierre de Ronsard eller i Danmark bare Willestrup. Forædlet af Meilland i 1987. Den ene forælder er ikke navngivet rose efter Danse des Sylphes & Haendel. Den anden er Cl. Pink Wonder. Disse tre beskrives alle som klatrende floribundaroser. Der er især mange kryds tilbage til Crimson Glory. En relativt svagtvoksende klatrerose. Blomsten er utrolig smuk, 6-8cm, med svag duft. Er ikke glad for regn og fugtigt vejr. Sund busk. I 2006 kåret til en placering i World Rose Hall of Fame Winners.

White Nights.

Climbing Peace.

Westerland, Kordes 1969. Forældre Friedrich Wörlein og Circus begge floribunda roser. Har Peace, Crimson Glory, Robin Hood og æblerosen blandt anerne, der er meget domineret af tehybrider( mere end 75%). Blomst orangerød til abrikos der falmer mod rosa. Sjælden større end 8 cm. Stærk og kraftig rosenduft. Blomsterne har meget kort holdbarhed i varmt vejr. Sund, frodig og hårdfør. Vi anvender den som klatrerose, opad stakit der er sat op mod øst. Plantet efteråret 2005, er ikke hurtig voksende!

Chinatown, Poulsen 1963. Forældre er Columbine og Clair Grammersdorf begge floribunda roser. Store gule blomster, op til 10-15 cm, mellemstærk rosenduft. Sund, frodig og kraftig voksende. Vi anvender den som klatrerose op ad stakit mod øst. Plantet efterår 2005. Vore eksemplarer har det hårdt i konkurrencen med American Pillar og Bleu Magenta, som de er plantet i en afstand af 1,5 meter af. Chinatown er anvendt i forædlingen af gule Austin roser. Blandt Chinatowns "oldeforældre" finder man Crimson Glory, Peace og æblerosen. I foråret 2008 er naboen til American Pillar, blevet sat i en krukke, indtil vi finder et mere passende sted. Et vildskud fra planten er blevet stående!

Bleu Magenta, plantet i vort nye rosenbed ved betonstakittet sommeren 2012.

Penny Lane, Harkness 1998. Plantet to stk i det nye bed ved betonstakittet 2012. Barn af New Dawn. Smuk, sund og frodig her! Har også to stk placeret som buskroser i halvskygge med konkurrence fra nogle storkenæb, det er ingen succes!

Rosarium Uetersen er vendt hurtig tilbage efter fire monster-vintre for roserne. Har været frosset næsten helt ned. Sommeren 2013.

Klatre & slyngroser.
Klatreroser er en stor gruppe, der både består af gammeldags og moderne sorter. Nogle klatreroser kan klatre ved hjælp af deres torne, men da de ikke kan bære deres egen vækst, skal de have "noget at klatre" op i eller op ad. Det er mere eller mindre fejlagtigt, at kalde dem slyngroser, de ikke kan slynge sig om noget, med mindre de bliver bundet op dertil. Disse egenskaber kender vi istedet fra vin, klematis, blåregn m.fl.
Der findes mange forskellige grupper af klatreroser. De væsentligste, der dyrkes i Danmark, er Rosa wichuraianagruppen med dens mange hybrider, Rosa multifloragruppen med dennes hybrider og en stor gruppe af storblomstrede med blandet herkomst.
Det er vigtigt at huske, at de mest grokraftige klatreroser er engangsblomstrende, og at disse kun blomstrer på andetårs-skudene. Derfor skal disse kun have de afblomstrende skud beskåret. De nye skud skal man holde sig fra. Beskærer man dem, får man ingen blomster kommende sommer! 
Klatreroserne med deres enorme frodighed, er nok mine favoritter. Disse høje og fyldige roser, med deres store blomstermængde, kan overgå alt andet.
Vi dyrker dem ved stolper, buer, stakit og sender nogle op i træer og store buske.
                 (Tekst til de enkelte kommer løbende.)             KM 02-2008