Fotoalbum

Klatre & slyngroser.
Klatreroser er en stor gruppe, der både består af gammeldags og moderne sorter. Nogle klatreroser kan klatre ved hjælp af deres torne, men da de ikke kan bære deres egen vækst, skal de have "noget at klatre" op i eller op ad. Det er mere eller mindre fejlagtigt, at kalde dem slyngroser, de ikke kan slynge sig om noget, med mindre de bliver bundet op dertil. Disse egenskaber kender vi istedet fra vin, klematis, blåregn m.fl.
Der findes mange forskellige grupper af klatreroser. De væsentligste, der dyrkes i Danmark, er Rosa wichuraianagruppen med dens mange hybrider, Rosa multifloragruppen med dennes hybrider og en stor gruppe af storblomstrede med blandet herkomst.
Det er vigtigt at huske, at de mest grokraftige klatreroser er engangsblomstrende, og at disse kun blomstrer på andetårs-skudene. Derfor skal disse kun have de afblomstrende skud beskåret. De nye skud skal man holde sig fra. Beskærer man dem, får man ingen blomster kommende sommer! 
Klatreroserne med deres enorme frodighed, er nok mine favoritter. Disse høje og fyldige roser, med deres store blomstermængde, kan overgå alt andet.
Vi dyrker dem ved stolper, buer, stakit og sender nogle op i træer og store buske.
                 (Tekst til de enkelte kommer løbende.)             KM 02-2008

Kommentarer

11.05.2021 18:14

katrine

Jeg søger en klatrerose der har få torne, da den skal bruges ved en have indgang. Har Parade mange torne, eller kan i anbefale en ande?
Mvh Katrine