Aquilegia, akeleje er en slægt med 90 arter, som er meget udbredt på den nordlige halvkugle.
Akelejen har en tyk,lodret og tyk rodstok/trævlerod/jordstængel. Og den kan blive ret så omsiggribende er det min erfaring. De kan ikke flyttes rundt i haven med mindre de er meget unge. Hvad der måske heller ikke gør så meget, da de villigt sår sig selv.
De kan være alt fra ca. 10 cm til meterhøje.
I milde vintre kan de stå grønne. I det tidlige forår pibler de op af jorden som nogle af de første.
Jeg har bemærket, at de de får meget lyse blomster også er lysere i løvet, når de dukker op. De mørklilla er noget mørkere i løvet. Så kan man jo selv vurdere, hvad man vil rykke op af det, man ikke gider have. For som før nævnt frøsår de sig gerne. Og de krydser sig meget let. Så kommer der en der er vældig yndig en, er der ingen sikkerhed for, den er der året efter. Det er lidt af en overraskelse, hvad der dukker op fra år til år.
Alle de akelejer vi har i haven, har været ganske gratis, for de er dukket op af sig selv og har fået lov til at stå, hvor det passer os.
De vilde akelejer kommer fra lysninger i skove og vil helst have hvad vi kan kalde for skovbundsjord. Men de klarer sig såmænd fint i alm. havejord (næsten lidt for fint)
Akelejer har været anvendt i folkemedicinen. I en gammel lægebog af Henrik Smid fra Malmø 1546 fortæller han at et afkog af roden i vin vil hele al indvendig skade forårsaget af stød eller fald . Planten blev bl.a. også brugt mod blodstyrtning. Frøet var god mod gulsot og forstoppelse i leveren. Saften af planten helede gamle sår og udslæt. Hvis roden blev kogt sammen med ferskt kød, voksede stykkene sammen igen. Saften blev også brugt til at uddrive døde fostre og mod ørepine.
Akelejen er en smule giftig da den indeholder blåsyreglykosid.
Akelejen har en tyk,lodret og tyk rodstok/trævlerod/jordstængel. Og den kan blive ret så omsiggribende er det min erfaring. De kan ikke flyttes rundt i haven med mindre de er meget unge. Hvad der måske heller ikke gør så meget, da de villigt sår sig selv.
De kan være alt fra ca. 10 cm til meterhøje.
I milde vintre kan de stå grønne. I det tidlige forår pibler de op af jorden som nogle af de første.
Jeg har bemærket, at de de får meget lyse blomster også er lysere i løvet, når de dukker op. De mørklilla er noget mørkere i løvet. Så kan man jo selv vurdere, hvad man vil rykke op af det, man ikke gider have. For som før nævnt frøsår de sig gerne. Og de krydser sig meget let. Så kommer der en der er vældig yndig en, er der ingen sikkerhed for, den er der året efter. Det er lidt af en overraskelse, hvad der dukker op fra år til år.
Alle de akelejer vi har i haven, har været ganske gratis, for de er dukket op af sig selv og har fået lov til at stå, hvor det passer os.
De vilde akelejer kommer fra lysninger i skove og vil helst have hvad vi kan kalde for skovbundsjord. Men de klarer sig såmænd fint i alm. havejord (næsten lidt for fint)
Akelejer har været anvendt i folkemedicinen. I en gammel lægebog af Henrik Smid fra Malmø 1546 fortæller han at et afkog af roden i vin vil hele al indvendig skade forårsaget af stød eller fald . Planten blev bl.a. også brugt mod blodstyrtning. Frøet var god mod gulsot og forstoppelse i leveren. Saften af planten helede gamle sår og udslæt. Hvis roden blev kogt sammen med ferskt kød, voksede stykkene sammen igen. Saften blev også brugt til at uddrive døde fostre og mod ørepine.
Akelejen er en smule giftig da den indeholder blåsyreglykosid.
Seneste kommentarer
Hosta fortunei -France, Wide Brim, de har hvide kanter på bladene og har hvide blomster.Fire and Ice hvide blade med grøn kant har også hvide blomster. mvh Susanne
Jeg søger efter en hosta, som har hvid-grønne blade og hvide blomster (til et hvidt bed). Findes det overhovedet?
På forhånd tak.
Hvad går dit foredrag om roser ud på? Hilsen Helene Dreyer, Det danske Rosemselskab.
En klatrerose med få torne er Flammentanz. Og Lykkefund har ingen torne. Og de er begge supersunde og meget hårføre. mvh KTMathiasen