27-07-2012

De Tuinen van Appeltern

Vil man have en haveoplevelse ud over det sædvanlige skal man køre til Appeltern. Her ligger en utrolig have eller retter sagt 200 haver i en. Haven ligger virkelig smukt langs med Maas og der er mange pladser, hvor man sidde og kigge på floden og haven samtidig. Der er rigtig mange ideer at komme efter og det ser ud som om der hele tiden kommer fornyelse til. Haverne er meget varierede fra det helt traditionelle til det meget vilde. Så det er i hvert fald ikke sidste gang, vi var der. Man kan bruge meget tid i haven, så sæt en dag af til besøget.