Dina er vores nye schæfertæve. Hun blev købt hos Poul Fuglsang den 18. marts - da hun lige netop var 4. mdr. gammel. Dina var den rigtige hund, da vi ville have en mørk, halvlanghåret tæve som Tilde. I annoncen var der nævnt en kort og en langhåret tæve. Da vi ringede var det så heldigt, at den langhårede var tilbage.

Da vi kom hjem, var hun med det samme med Baloo i Sommerland, og var straks accepteret. Dina havde dog stor respekt for ham (hvilket hun stadig har), hvilket helt sikkert skyldes, at hun er vokset op med en stor schæferhan, der sikkert har sagt bøh nogle gange.

Da vi hentede Dina konstaterede jeg, at Poul var meget velbevandret i schæferhundens blodlinier, da jeg havde samme "problem" med travheste og perserkatte, fik vi en god snak. Det betød, at Poul forærede mig Arne Bak Rasmussens bog: Markante linier i tysk schæferhundeavl, fra 1988. Den skulle jeg aldrig have haft, for siden har jeg brugt hundredevis af timer på at sætte mig ind i næsten alt om schæferhundens genetik og blodlinier. Især har de mange artikler på Schaeferhunden.dk været meget værdifulde. Med det samme meldte jeg mig også ind i Schæferhundeklubben og Susanne i DKK.

Efter korte studier fandt jeg ud af, at vi havde fået en schæferhvalp med en særdeles glimrende stamtavle. Hendes far Paer vom Hasenborn var en af de kommende stjerner i Tyskland, hendes mor kommer fra nogle af de allerbedste "danske tævelinier". Stamtavlen indeholdt et hav af danske og tyske tophunde. Bl.a. rummer hendes stamtavle i 5. generation 8 verdensvindere, ud af de 16 hanner, der findes i denne generation.

I starten var hun som regel med Baloo og jeg i Sommerland. Men ret hurtigt begyndte Susanne at træne hende i DCH, have hende med i Hundeskoven, da hun gerne vil med i bilen, og gå næsten alle ture med hende. Så hun er mors hund, hvilket jo er perfekt, da Baloo "ejer" mig. Det væsentligste var socialiseringen med andre hunde og fremmede mennesker.

Vi synes jo, at hun er fantastisk smuk, med hendes mørke pigment, halvlange pels, og flotte bygning, med meget kraftige og nærmest perfekt stillede ben. Hun er ofte blevet rost af tyske turister, Susanne har mødt på gåture i Varde by. Desuden er hun en sprinter af guds nåde, samtidig med, at hun traver som en drøm, med svævende og elegante bevægelser.

Hun er meget arbejdsglad, elsker pinde, bolde, racerture, spring, sporarbejde, ruske og svingture, udfordringer etc. Det har været bevidst fra vores side, at hun ikke skulle lære forsvarsarbejde, da hun "bare" skulle være familiehund og en social hund til ture som dem i Sommerland. Efter at vi begyndte at tænke på udstilling, har jeg måske ærgret mig lidt, da jeg er overbevist om, at hun ville have talent for det.