Fotoalbum

Den Hvide Have. På væggen ses en hvid wisteria (blåregn, men det hedder vel ikke blåregn, når den er hvid) Og en hvid rose Madame Alfred Carriere

De høje mure rundt om haven giver et godt beskyttende klima til de mange planter i haven. Og så er de en fantastisk flot ramme om haen.

The Nuttery. Bedene i skyggeområdet var også meget smukke. Her er det en stor flok trillium i "skovbunden".

The Rose Garde. En meget flot blåblomstrende busk med en mørkbladet rosa glauca.

Et vue over den hvide have

En skøn "bænk" , men man skal nok ikke sætte sig på den.

Flotte klatreroser på vej op af tårnet.

En af indgangene til den hvide have. Samt et flot staedebed og smukke klatreroser

Et flot syn ved hovedindgangen fra havesiden.

Der var rigtig mange blåregn i haven. Dette er et af de mindre eksemplarer. Men det er nu alligev nok til at jeg er begyndt at drømme om hvordan vores egen pergola burde kunne komme til at se ud engang.................

Dette billede midt i en af havemurene er utrolig fascinerende. Dette at kunne kigge fra et haverum til et andet, det giver en god dimension i haven.

Flotte klatreplanter op af The south Cottage, der ligger for sig selv nede i haven. Den hvide klatrerose Madame Alfred Carriere der gror op af muren blev plantet den dag Vita og Harold købte Sissinghurst.

At se Sissinghurst har været et længe næret ønske. Og da vi nu var i London, var det nærliggende at aflægge stedet et besøg.

Fra London tager man toget fra Charing Cross til byen Staplehurst, her skulle der gå en rutebus til Sissinghurst, men da den går et stykke fra stationen og sætter folk af i modsatte ende af Sissinghurst by i forhold til slottets beliggenhed, er det smartere at tage bussen, der kører direkte til slottet/haven, fandt vi så ud af........ Det koster pt. 2,50£ retur. Vi havde købt en billet helt til slottet, men valgte at tage en taxi sammen med en amerikansk dame fra Boston. Bussen som går lige til slottet kørte først en time senere end vi ankom.

Det er selvfølglig tidligt på året at besøge stedet her den 20. maj. Men det kan dog alligevel anbefales, der er stadig meget at kigge på. 

Det er tydeligt at stedet ligger sydligere end vi gør. Det hele var vel en måned længere fremme end vores planter. Så rigtig mange roser var sprunget ud og blomstrede flot. Der var mange stauder at se på. 

Selve stedet oser af atmosfære. Og det er jo et must at skulle se den hvide have på Sissinghurst, som jeg tror er Englands mest berømte have. Måske er den hvide have det mest berømte ved stedet. Men man kan alligevel ikke blive andet end meget imponeret over, hvordan farverne i hele haven spiller sammen og op mod hinanden. Det er simpelthen lige til at falde i svime over. Man kan bruge meget lang tid på at gå at nyde de mange farvesammenspil.

I denne sammenhæng er man nødt til at nævne Vita Sackville-West. Hun siger selvom sin have: "....it may, I think fairly be claimed that the spirit of the placeis very strong at Sissinghurst ...."
i 1942 og fortsætter: "This is proved by the factthat visitors nearly always say one of two thing about it reminds him of a manor house in Normandy. The more instinctive visitor exclaims that it is like the castle of SLeeping Beauty. There is truth in both...."

Vita Sackville-West havde tre principper i haven. Hvis noget ikke behager dig, så udskift det. Vær ikke for opryddelig i haven, lad de selvsåede planter stå hvor det falder naturligt, vilde blomster blandet med kultiverede er ikke en katastrofe. Hav en arkitektonisk plan og en plan for årstiderne.

-under udarbejdelse